Kompetencer

Mine kompetencer...

Skal du have et nyt design på dine visitkort? Eller står du og mangler en video, der introducerer din virksomheds produkter og kompetencer?


Jeg kan hjælpe dig og din virksomhed inden for en bred vifte af forskellige kommunikations- og marketingsaktiviteter.


Jeg har valgt at inddele mine kerneydelser i tre kategorier:

Konceptudvikling

Koncepter kan variere meget i omfang og kompleksitet.


Stort set alle kommunikations- og marketingsaktiviteter, der har mere end ét slutprodukt, kan defineres som et koncept. Hvem er målgruppen? Hvordan oplever de dit produkt? Tror du, de ser dit produkt, som du gerne vil have de skal? Er værdien af dit produkt tydeligt for målgruppen? Hvad er den optimale positionering af dit produkt? Alle disse mange betragtninger og flere skal identificeres, udforskes, besluttes og indarbejdes i konceptet for at sikre størst mulig effekt og afkast.


Et koncept kan være en hel lancering af et nyt produkt, der kræver en meget bred vifte af forskellige løsninger for at sikre en effektiv introduktion af produktet til målgruppen.


Et koncept kan også være definitionen, beskrivelsen og visualiseringen af en virksomhedsprofil.


Et koncept kan være en mindre begivenhed, der blot har behov for et ensartet udtryk - på tværs af alle produkter.

Design

Designet er for mig visualiseringen af konceptet.


Et design kan indeholde få elementer, som eksempelvis ét enkelt billede og én kort tekst. Det kan også være meget mere kompliceret og indeholde mange billeder og tekster samt grafik og illustrationer.


Et design skal sikre, at budskabet er tydeligt kommunikeret, skabe opmærksomhed og være tro mod virksomhedens identitet. Designet skal samtidig understøtte de værdier og følelser, man ønsker sine modtagerne skal have.


Et intelligent design kan også hjælpe med at formidle ellers komplekse budskaber på en let forståelig måde.


Et design kan være den visuelle identitet for en virksomhed – på tværs af alle on- og offline produkter.


Et design kan også være mere kunstnerisk i karakter og primært appellere til øjet uden at have det store tekst budskab.


Et design kan være en grafisk illustration eller en tegning, der støtter et givent budskab.

Implementering

Et koncepts sande værdi kommer først til udtryk når det skal implementeres.


Hvad er den hemmelige opskrift på effektiv og enkel implementering? Punkt et er at kortlægge ressourcer og kompetencer i din afdeling eller virksomhed inden for kommunikation og marketing.


De ressourcer og kompetencer du har til rådighed, definerer implementeringen.


Hvad er dit budget? Hvilke evner har dine medarbejdere? Hvad er du nødsaget til at få produceret hos eksterne samarbejdspartnere? Og hvordan kommunikerer du med din primære målgruppe i dag? Alle disse faktorer - og sikkert et par stykker mere - definerer rammen for hvilke løsninger du har behov for, og hvad du selv er i stand til at producere.


Alle afdelinger eller virksomheder er unikke, dynamiske og i konstant forandring, så derfor er behovet for implementering altid forskelligt. Hemmeligheden er at identificere og løbende afstemme ressourcer og kompetencer, hvilket er fundamentet hvorpå du skaber en effektiv og succesrig implementeringsplan. 


Implementeringsfasen handler for mig om at producere intelligente løsninger, der fungerer for dig og din virksomhed både i dag, i morgen og på lang sigt – og hvor du samtidig har kontrollen.


BUSK v/ Nikolaj Busk

Nellikevej 12, DK-8240 Risskov

Mail: kontakt@busknikolaj.com

Tlf.nr.: (+45) 52 39 75 55

CVR nr. 35683879